Hestens forben

Vi vil her se nærmere på hestens forben. Det er den ene del af det, man betegner som hestens appendiculare system, eller hestens ekstremiteter. Den anden del er hestens bækken og bagben.

Vi vil gennemgå:

  • Forbenets knogler
  • Forbenets led og Ledtyper

Forbenets knogler

Hestens forben består af flg. knogler.

  • Skulderbladet  (Scapula). Hesten hat intet kraveben og dermed ingen knogleforbindelse mellem forbenene og det aksiale skelet. Skulderbladet og dermed forbenet bliver holdt på plads af en ‘muskelslynge’, en række muskler, sener bindevæv,  der påhæfter henholdsvis scapula, humerus og det aksiale skelet.
  • Overarmsknoglen, (Humerus)
  • Spoleben (Radius) og albueben (ulna). Mennesken to knogler i underarmen hvor hestes spole- og albueben er sammengroet
  • Forknæet (karpalknoglerne)
  • Mellemfodsben og griffelben (2. ,3. og 4 metakarpalknogler)
  • Kodeben, kronben og hovben,  proksimal-, mellem og distale phalanx) kodesenebenene (proximale sesamoids) hovsenebenet, navicularknoglen (distal sesamoids)

 

Forbenets led og ledtyper

Forbenet har flg. led og ledtyper

  • Skulderbladet, danner uægte led mod ribben og brystkasse. Kan bevæge sig op og ned, pendulere frem og tilbage, begrænset udad og indad på grund af påhæftning og brystkassen.
  • Skulderleddet, scapulahumeralleddet, leddet mellem skulderbladet og overarmsknoglen. Dette er et kugleled, men er på grund af skulderbladets afgrænsede bevægelsesmuligheder  er også dette led  begrænset i sine bevægelser set i forhold til det menneskelige skulderled.
  • Albueleddet, Leddet mellem overarmsknoglen og spolebenet. Dette er et hængselsled der tillader bevægelse fremadrette og bagudrettet.
  • Forknæleddet, Leddet mellem spolebenet og mellemfodsknoglen, (2.metakarpal). Mellem disse to knogler finder man, ligesom i menneskets håndled, en række korte knogler (karpalknoglerne) de øverste af disse skaber et hængselsled men bevægelse fremad og bagud. Meget af dette leds funktion i bevægelse er i en låst fuldt udstrakt position
  • Kodeleddet, leddet mellem mellemfodsknoglen og koden. Kronleddet, leddet mellem koden og kronbenet og hovleddet, leddet mellem kronbenet og hoven. Disse er alle hængselsled med afgrænsning til fremad og bagudrettet bevægelse.