Det primære fokus for hestemassagen er hestens bevægeapparat.

Bevægeapparatet består af:

• Hestens skelet
• Hestens muskulatur
• Hestens neuromuskulære system

Inden for forskningsfeltet Biomekanik forsøger man via forskellige målemetoder at beskrive det komplekse sammenspil mellem disse tre områder under belastning og bevægelse

Skelettet udgør hestens bærende struktur. En af skelettets funktioner er, at fungere som udspring og fæstne for muskulaturen. Når muskler trækker sig sammen (ved kontraktion) påvirker det afstanden mellem de involverede skeletdele og skaber derved bevægelse. Det neuromuskulære system består af muskler, nervesystemet og hjernen og er ansvarlig for at aktivere og kontrolere musklernes kontraktion.

Problemer i en eller flere af disse anatomiske enheder vil påvirke hestens bevægelsesmønster. De enkelte skeletdele er forbundet via forskellige former for led. Der er mange ledtyper, og de er stabiliseret via ledbånd og ligamenter. Musklerne består at muskelfibre og påhæfter knogler via sener og andet bindevæv. Det neuromuskulære system består bl.a. af nervetråde, der er ansvarlige for at transportere nerveimpulser frem og tilbage mellem hjerne og muskler. Alle disse dele kan blive udsat for skader eller overbelastning – f.eks som konsekvens af ulykker eller for intensiv træning. Dette kan, selv efter endt behandling og hvile,  udmønte sig i afgrænset bevægelighed i led, eller som nedsat muskelfunktion.

Bestandelene i hestens bevægeapparat udgør et interaktivt netværk hvor alle dele samarbejder og påvirker hinanden. Opstår der et problem et sted, så vil andre områder efterhånden blive påvirket. Det sker, fordi kroppen vil forsøge at kompensere for en svaghed ved at ændre bevægelsesmønster. Dette vil belaste andre bærende strukturer og muskler, der ikke nødvendigvis er tilsigtet disse funktioner, og på sigt føre til nye problemer. Man taler her om hestens primære eller sekundære problemer.