På denne side side vil vi overordnet beskrive.

• Hestens skelet
• Led og ledtyper
• Ledbånd og ligamenter

Hestens skelet

Hestens skelet består af over 200 knogler hvor de fleste er parrede, dvs. at de findes både på højre og venstre side af kroppen (bilateralt). Knoglerne er opbygget af knoglevæv – der er fast, til forskel fra bindevæv og bruskvæv, der er blødere på grund af et højere væskeindhold .

Knogler beskrives udfra deres udseende og man finder følgende typer:

• Lange knogler, rørknogler, f.eks. lårben, overarm
• Korte knogler, f.eks  forknæet, (karpalknogler)
• Flade knogler, f.eks kraniet eller bækkenet
• Uregelmæssige knogler, f.eks rygsøjlen
• Sesamoid knogler knogler indbygget i sener

Skelettets funktion.

• Kroppens bærende struktur, definerer størrelse og form
• Beskytter indre organer og væv, f.eks hjerne, rygmarv, lungerne, mm.
• Indeholder bloddannende væv, danner f.eks røde blodlegemer
• Fungerer som tilhæftning for muskler

Som You Tube videoen viser, kan det for overskuelighedens skyld være fordelagtigt at opdele i to dele, henholdsvis:

• Det aksiale skelet, der består af kraniet, hvirvelsøjlen, ribben og brystben
• Det appendiculare skelet, der består af forben og bagben

Knogleled og ledtyper

Et knogleled er der hvor to eller flere knogleender mødes. Led opdeles i to grupper

• Ægte led
• Uægteled

Ægte led er karakteriseret ved at de er indkapslet i en ledhule, med ledvæske, ledkapsel og ledbrusk. Knogleendernes udformning og funktion – dvs. mulige bevægelsesretninger, er bestemmende for typen. Der findes 6 forskellige ægte ledtyper:

• Kugleled
• Glideled, facetled
• Sadelled
• Hængselsled
• Ægled
• Drejeled

Sadelled og drejeled er ikke så relevante i forbindelse med hestens skelet.

Uægte led har ingen ledhule, men ofte kun brusk, f.eks mellem hals og ryghvirvlerne (diskus), eller mellem ribbenene og brystbenet.

Et godt kendskab til led og ledtyper er nødvendigt for at forstå hestens bevægelsesmønster. Ledtypen bestemmer afgrænsningen af bevægelsen. Bliver leddet belastet ud over denne afgrænsning, sker der overbelastning eller skade på leddet. Leddets bevægelsesmuligheder afspejles også i muskelopbygningen, der naturligvis er skabt for at bevæge leddet indenfor disse fysiske afgrænsninger.

Ledbånd og Ligamenter

Ligamenter eller ledbånd er betegnelsen for bånd af kollagene fibre, der forbinder knogle til knogle – til forskel fra sener, der forbinder muskel til knogle.  Ligamenter er derfor oftest lokaliseret omkring eller inden i led

Ligamenter består af et stærkt relativt uelastisk materiale, der fungere som støtte for leddene. Ligamenter hjælper dermed til at forhindre, at leddet vrides ud over grænsen for dets funktion. Sker der ulykker eller overbelastning, hvor ledet vrides unaturligt meget, belastes ledbåndet ved, at det strækker sig ud over dets evne, revner eller springer. Derved opstår ledbånds–skader, der afhængig af skadens omfang, er lang tid om at heles. Denne lange helingsproces skyldes, at der begrænset blodtilførsel til ligamenter i forhold til andet væv.

Af andre ligamenter kan nævnes det dorsale ligament, der kan opdeles i to:

• Ligament nuchae, med lameller
• Supraspinale ligament

Ligament nuchae påhæfter hestens kranie og de forreste torntappe øverst på ryghvirvlerne. Her fortsætter det som supraspinalis ligamentet ned til de bagerste hvirvler. Ligament nuchae udgør en del af halsens øvre struktur og fra den påhæfter lamellerne den øvre del af hals-hvirvlerne. Dette ligament har en bærende funktion for hoved og hals og har derved støttende funktion for halsmuskulaturen. Supraspinalis ligamentet påhæfter øverst på ryghvirvlerne over lænden og til korsbenet og udgør en bærende og stabiliserende funktion for hestens ryg.

Ligament nuchae og supraspinalis ligamentet udgør en samlet enhed, der har en elastisk funktion på hestens overlinie og bidrager til ryggens bærende egenskaber.