Vi vil her gennemgå en del af de muskler som findes i det aksiale skelet.
- Nakke muskulaturen
- Nakke/hals muskulaturen + Tungebensmuskulaturen
- Halsmuskulaturen
- Ryg- og mavemuskulaturen
- Brystkassens muskulatur
- Halens Muskulatur
En opremsning af muskelbetegnelser kan virke lidt formålsløst, hvis man ikke prøver at gruppere dem efter funktion. Musklernes udspring, fæstne og placering omkring et led, fortæller en del om hvad deres opgave i bevægeapparatet er. Der er således muskler med udspring i nakke og hals hvis primære funktion er rettet mod det forreste appendiculare system, alså skulderblad og forben, og de derfor er ikke medtaget her.
1. Nakke muskulaturen
Nakkeleddet er leddet mellem kraniet (Os occipitale) og Atlas og indkluderer tildels også leddet mellem atlas og axis. Nakkeleddet er et ægled med stor bevægelsesfrihed.
Muskler der løfter hovedet opad, (Ekstension)
- M. Rectus Capitis Dorsalis Major
- M. Rectus Capitis Dorsalis Minor
- M. Obliquus Capitis Cranialis (bilateral)
Muskler der bøjer hovedet nedad (Fleksion)
- M. Rectus Capitis Ventralis
- M. Rectus Capitis lateralis (bilateral)
Muskler der bøjer hovedet til siden (Lateral Fleksion)
- M. Rectus Capitis Lateralis (unilateral)
- M. Obliquus Capitis Cranialis (unilateral)
Muskler der roterer hovedet
- M. Obliquus Capitis Caudalis, Roterer atlas
2. Nakke/hals muskulaturen + Tungebensmuskulaturen
Til denne gruppe hører muskler, der primært påvirker halsens bevægelse, men som også fæstner på kraniet og dermed får indflydelse på hovedets bevægelse.
Muskler der løfter hoved/hals opad (Ekstension)
- M. Semispinalis Capitis (bilateral)
- M. Splenius Capitis (bilateral)
- M. Longisimus Capitis (bilateral)
Muskler der bøjer hoved/hals nedad (Fleksion)
- M. Longus Capitis (bilateral)
- M. Sternocephalicus (bilateral)
Muskler der bøjer hoved/hals til siden (Lateral Fleksion)
- M. Semispinalis Capitis (unilateral)
- M. Splenius Capitis (unilateral)
- M. Longisimus Capitis (unilateral)
- M. Longus Capitis (unilateral)
- M. Sternocephalicus (unilateral)
Tungebensmuskulaturen
Der er tre halsmuskler der kun påvirker tungebenet
- M. Omohyoideus (trækker tungebenet tilbage) udspringer fra indersiden af skulderbladet (Scapula)
- M. Sternohyoideus (trækker tungebenet nedad) udspringer fra brystbenet (Sternum)
- M. Sternothyroideus (trækker struben tilbage) udspringer fra brystbenet (Sternum)
3. Halsmuskulaturen
Muskler der strækker halsen (Ekstension)
- M. Semispinalis Capitis (bilateral)
- M. Splenius Capitis (bilateral)
- M. Longisimus Capitis (bilateral)
- M. Multifidi Cervicis (bilateralt)
Muskler der bøjer halsen (Fleksion)
- M. Longissimus Atlantis (bilateralt)
- M. Longus Colli pars Cervicalis et Thoracica
- M. Scalenus Medius et Ventralis (bilateralt)
Muskler der bøjer halsen til siden (Lateral Fleksion) se også under ‘Muskler der bøjer hoved/hals til siden’
- M. Intertransversarii Dorsalis Cervicis
- M. Intertransversarii Intremedialis Cervicis
- M. Intertransversarii Vestrales Cervicis
- M. Longissimus Atlantis (unilateralt)
- M. Scalenus Medius et Ventralis (unilateralt)
Muskler der roterer/vrider halsen til siden
- M. Multifidi Cervicis (unilateralt)
Dybtliggende muskler der støtter og stabiliserer halshvirvlerne
- M. Intertransversarii Dorsalis Cervicis
- M. Intertransversarii Intremedialis Cervicis
- M. Intertransversarii Vestrales Cervicis
- M. Multifidi Cervicis
4. Ryg- og mavemuskulaturen
Ryg- og mavemuskulaturen gennemgåes samlet, da de fungerer som henholdsvis strækker (ekstensor) og bøjer (fleksor) af ryggen.
Muskler der fungerer som rygstrækkere (ekstensorer) Disse tre rygmuskler er ofte samlet kaldet M. Erectorspinae da de fungere som en helhed med samme funktion. Bilateralt strækker de ryggen og unilateralt laver de sidebøjning (lateral flektion)
- M. Longissimus cervicis, thoracis et lumborum
- M. Iliocostalis cervicis, thoracis et lumborum
- M. Spinalis
Muskel der fungerer som rygstrækker (Bilateralt) og til rotation i ryggen (unilateralt)
- M. Multifidus thoracis
- M. Multifidus lumborum
Muskler der fungerer som rygbøjere (rygfleksorer) Udover at fungere som rygbøjere bidrager musklerne ved udånding og de fungerer også som beskyttelse for organerne i maveregionen.
- M. Rectus Abdominis
- M. Obliquus Eksternus Abdominis
- M. Obliquus Internus Abdominis
Anden mavemuskulatur
- M. Transversus Abdominis, bidrager til beskyttelse af maveregionen samt ved udånding
5. Brystkassens muskulatur
Muskulaturen i brystkassen fungerer i forbindelse med henholdsvis indånding (inspiration) og udånding (ekspiration)
Muskler der fungerer ved indånding (inspiration)
- M. Serratus Dorsalis Cranialis
- M. Levatores Costarum
- M. Intercostales Externi
- M. Rectus Thoracis
Muskler der fungerer ved udånding (ekspiration)
- M. Serratur Dorsalis Caudalis
- M. Retractor Costae
- M. Intercostales Interni
- M. Transversus Thoracis
6. Halens muskulatur
- M. Intertransversaii Dorsales et Ventrales Caudae
- M. Coccygeus
- M. Sacrocaudalis Ventralis Medialis
- M. Sacrocaudalis Ventralis Lateralis
- M. Sacrocaudalis Dorsalis Medialis
- M. Sacrocaudalis Dorsalis Lateralis