Hestemassøren som sparringspartner

Hestemassage har sin naturlige berettigelse i forbindelse med den daglige træning af hesten som sportsudøver, skovturspartner eller topatlet. Hvad vi end vælger at anvende hesten til, så er det vores ansvar, at styrke og forberede den fysisk og mentalt til denne funktion. Dette kræver overblik, planlægning, tid og tålmodighed. Hestemassøren er specialist i muskler og kan – udover at afhjælpe unødvendige spændinger og restriktioner i bevægeapparatet, være en sparringspartner i træningsforløbet

Hesten og mennesket

Hestens styrke, elegance og fysiske parathed har altid været essentiel i relationen til mennesket. Historisk afspejles dette i hvorledes hesten er blevet anvendt. Hvad enten det er i rollen som trækdyr,  som transportmiddel, krigsmaskine eller ved sport/fritid, så er det hestens imponerende fysik – kombineret med en ofte forbavsende trofast samarbejdsvillighed, der er kernen i denne nærmest symbiotiske relation. Uden hesten havde menneskets historie set helt anderledes ud. I denne relation mellem hest og menneske har hesten primært leveret motor-kraft, styrke og udholdenhed, og mennesket har – med viljen som styretøjet, bestemt retning, hastighed og målet.

Hesten som ‘motor og drivkraft’

Historisk set er alle hestens tidligere funktioner i dag overtaget af maskiner med motor-kraft. Denne sammenstilling mellem hestens styrke og motorkraft er stadigvæk åbenlys i begrebet ‘hestekræfter’. Moderne maskiner er kraftige, specialiserede og pålidelige. De fungerer optimalt, når de startes op, har udskiftlige dele, og de kan erstattes med nye, når de går i stykker

Man bør overveje, om den sammenknytning mellem fælles arbejdsfunktioner gør, at vi ubevidst i vores omgang med heste nogle gange glemmer, at hesten er en biologisk- og ikke en mekanisk maskine.

Den biologiske maskine er selvopbyggende, stærk, fleksibel og selvreparerende, og den er altid under forandring, men processen tager tid. Hestens biologiske motor er hjerte, lunger og kredsløb og drivkraften er bevægeapparatet, dvs. skelet, muskler og det neuromuskulære system. Til trods for at vi bevæger os vertikalt og hesten horisontalt, så er der forbavsende stor anatomisk og fysiologisk lighed mellem mennesket og hesten på dette område.

Hesten og træning

At skabe en stærk, holdbar og velfungerende biologisk maskine kræver en investering i tid og tålmodighed, både hos mennesker og dyr. Forsøger man at forcere forløbet kan fysiologien ikke følge med, og man risikerer overbelastning og skader. Trænes der for ensidigt risikerer man for tidlig nedslidning. Tilsvarende nedjusterer den biologiske maskine sig selv, når den ikke udfordres. Det vil sige, at funktion matcher belastning, og den kan komme i dårlig form. En hest i dårlig form er ligesom mennesket  i større risiko for akutte skader og overbelastning

At hesten tidligere var et arbejdsdyr, men nu anvendes mest indenfor sport og fritid, ændre ikke på dens arbejdsfunktion, belastning og de fysiologiske krav der stilles til den. Tidligere var dens arbejde hårdt, specialiseret, omfangsrig og kontinuerlig, hvilket kroppen adapterede til. I dag er ridning ofte skemalagt i en travl hverdag, hvor det kan være svært at komme rundt om alle hestens træningsmæssige behov.

Ridningen er ofte dressur, spring eller terrænridning. Dette er ridningens discipliner, men som ved alle sportsgrene forbedrer man ikke disse markant ved kun isoleret at udføre dem. Man er nød til at indrage træning, der specielt styrker de forskellige fysiske eller mentale elementer, der indgår i den enkelte disciplin. Derfor er træningsovervejelser om hvad og hvor meget man gør, og især hvorfor, hvornår og hvordan man gør det, vigtige, hvis man på sigt ønsker at skabe en stærk og holdbar fysik hos både hest og rytter.